Der er fire gange så stor sandsynlighed for, at cyklen er væk, hvis ikke du bruger en stærk kædelås. Det viser et nyt landsdækkende eksperiment fra Alm. Brand, hvor ca. 1.400 cyklister i hele landet har testet låsen i et år i kampen mod cykeltyven.
Solen skinner. Der er forår i luften. Cyklen ud. Bilen ind. Tid til luft i lungerne og ilt til hjernen.
Men foråret er også højtid for cykeltyve. I dag stjæles en cykel ca. hvert 7. minut i Danmark, og hver fjerde dansker har de sidste fem år oplevet at få stjålet sin cykel mindst én gang.For forsikringsbranchen betyder det erstatninger af cykler på et trecifret millionbeløb hvert år. Så hvordan kan det begrænses? Og kan vi selv gøre noget for at skræmme cykeltyven?
Alm. Brand har i et år og i samarbejde med 1.383 cyklister fra 11 af landets største byer lavet et cykellåseksperiment. Her skulle det testes om en stærk kædelås sammen med cyklens egen lås kunne reducere de mange cykeltyverier. Resultatet er overvældende.
Af de 1.383 startende deltagere i eksperimentet fik kun 16 stjålet deres cykel i løbet af et år, svarende til 1,4 pct. Til sammenligning fik kontrolgruppen med 2.531 cyklister, der ikke brugte en ekstra kædelås stjålet 136 cykler, svarende til 5,4 pct. – altså fire gange flere.
For begge grupper var især racercykler, mountainbikes og ladcykler de mest udsatte.
Lad låsen hænge, hvor du parkerer”Vi er både glade og overraskede over den markante forskel, kædelåsen har gjort. Den har sparet mange for at få stjålet deres cykel og de frustrationer, der følger med. Ingen har før testet om kombinationen af cyklens egen lås med en stærk kædelås virker over for cykeltyven. Men resultatet taler for sig selv. Jeg kan kun opfordre til at låse cyklen fast til noget, både når den står derhjemme eller ved en station og lignende. Er kæden for tung at transportere, så hav låsen hængende der, hvor du normalt parkerer din cykel,” siger skadedirektør i Alm. Brand, Brian Wahl Olsen.
Han savner generelt flere offentlige initiativer og bedre cykelforhold f.eks. ved tog- og metro-stationer i og omkring storbyerne.
”Vi kan ikke undgå cykeltyveri. Men vi ser her, at vi med få midler kan gøre en forskel. Jeg mener, at der fra offentlig side bør tænkes flere og bedre initiativer ind, der gør det nemmere at være cyklist i Danmark og samtidig gør det svært at være cykeltyv,” siger Brian Wahl Olsen.
I sidste måned donerede han og Alm. Brand helt nye cykelstativer til Hareskov Station i Furesø Kommune. Her har stativerne indbygget wire. Donationen kom fra de 28.500 danskere, der ikke fik plads i eksperimentet, men som hver fik 10 kr., som de kunne donere til et nyt cykelprojekt.
Eksperimentet og konklusioner:Ca. 30.000 danskere ønskede i starten af 2015, at deltage i eksperimentet ”Stop cykeltyven”.
1.383 cyklister blev udvalgt repræsentativt på køn, alder og geografi og ud fra, at de brugte cyklen minimum 3-6 gange om ugen. Testdeltagerne blev rekrutteret fra 11 by-områder fordelt således: København (29%), Århus (11%), Odense (10%), Aalborg (7%), Esbjerg (6%), Viborg (6%), Roskilde (5%), Lyngby (8%), Hillerød (6%), Køge (5%) og Kolding (8%).
Testdeltagerne er både kunder og ikke-kunder i Alm. Brand. Hver fik de udleveret en forsikringsgodkendt kædelås, der vurderes blandt de bedste i markedet (level 9). Hver forpligtede de sig til at bruge den i et år samt svare på fire spørgeskemaer undervejs. Bl.a. om de havde fået stjålet deres cykel. Samtidig blev de mindet om at bruge låsen.
Hovedkonklusioner

• Det er særligt racercykler og mountainbikes, der bliver stjålet. Når der tages forbehold for fordelingen af den nuværende type af cykler, udgør ladcykler samt racercykler den største andel af stjålne cykler. Der stjæles dog samlet set flest citybikes og ”mormor”-cykler.
• Der er dobbelt så mange mænd end kvinder, der har en cykel, som har kostet over 7000 kr.
• De mange cykeltyverier gør, at over 60 pct. har en cykel, der er yngre end 4 år.
• Mere end hver fjerde i kontrolgruppen parkerer dagligt deres cykel ved en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads. Heraf er der signifikant flere i Roskilde området, der parkerer ved en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads.
• Næsten 6 ud af 10 parkerer deres cykel i et aflåst lokale/område ved deres hjem. Heriblandt er der flere mænd end kvinder, som har deres cykel i et aflåst lokale ved deres hjem.
• Hillerød området adskiller sig signifikant fra de øvrige 10 områder i forhold til, hvor mange der har fået stjålet deres cykel inden for de seneste 12 måneder, idet mere end hver fjerde i Hillerød området har fået stjålet deres cykel.
• Der er ikke en klar til tendens til, at det typisk er dyre cykler, der bliver stjålet, men til gengæld en tendens til, at det er de nyere cykler, der bliver stjålet.
• Af dem der har fået stjålet deres cykel inden for det seneste år, har 8 ud af 10 fået stjålet deres cykel fra sit hjem eller tog-, bus eller metrostation.
• For de cykler der er stjålet fra en tog-, bus eller metrostation er næsten halvdelen blevet stjålet fra et aflåst lokale/område.
• 90 pct. havde låst sin cykel, da den blev stjålet. Af dem der brugte en kædelås eller lignende, er det næsten ligeligt fordelt i forhold til om cyklen blot var låst med kædelås eller om cyklen var låst sammen med et cykelstativ eller lignende.

Kilde: Alm. Brand

En nylig undersøgelse fra Forbrugerrådets Tænk Penge viser, at de selskaber som opererer med samlerabatter, oftest er de dyreste, på trods af at de skilter med høje rabatter. Og samtidig viser det, overraskende for de mange, men ikke for de som har sat sig lidt ind i det, at mindst et par forsikringsselskaber som ikke har samlerabat som et salgsparameter, performer bedst i den samlede bedømmelse. I dette tilfælde på fire skadesforsikringer. Så, ja – hvis det lyder for godt til at være sandt, så ER det for godt til at være sandt.

Det er blevet et modefænomen at tilbyde samlerabatter, og forsikringsbranchen synes at være den førende på området, men også banker, teleselskaber og realkreditinstitutter følger godt med på området. ”Saml dine forsikringer hos os, så får du xx % i samlerabat”. Lyder det bekendt? Ja, det er ofte brugt. Faktum er dog, at det oftest ikke kan betale sig. Derimod, og vi er jo i disse ”google-tider”, så heldigt stillet som forbrugere, at der er masser af muligheder for at undersøge priserne på forsikringer på markedet. Så når vi som almindelige forbruger med en standardportefølje af forsikringer, bilforsikringer, skadesforsikring, indboforsikring, husforsikring, skal lave den årlige revidering af vores forsikringer, så kan det vise at være en givtig investering i tid, at man lige bruger et par timer på at ”google” sine forsikringer.

Forbrugerrådets test viser, at når man kigger på det samlede billede, med både pris, dækning, kundestilfredshed – og ikke mindst mængden af sager i Ankenævnet for Forsikring, så kan det faktisk bedst svare sig at man benytter sig af to selskaber, nemlig Alka og Lærerstandens Brandforsikring, hvis man samler alle sine forsikringer samme sted. Og netop de to selskaber benytter ikke samlerabatter. Man bør gå ind og vurdere dækningen på forsikringen, i forhold til prisen, så skal man yderligere optimere sine forsikringsforhold, pris versus dækning, så er det sjældent at samme selskab har de bedste betingelser på alle forsikringerne. Så, læren er; ”Google it”! Der kan være op til 5.000 kroner at spare, fra den dyreste til den billigste forsikring – om året.
​
Direktør i V-R Gruppen Forsikringsmæglere, Steen Søndergaard, mener at ”samlerabat er en floskel”, netop fordi det oftest i deres rådgivning viser sig, at den bedste samlede dækning på skadesforsikringerne, kommer ved at indhente priser på hver forsikring for sig, og således blande sine forsikringer. Spørgsmålet er så, hvorfor vi som forbrugere ikke gør mere ud af det, og er er konklusionen vel, at vi både lade os blænde af ordet ”samlerabat”, og samtidig måske er lidt dovne – og ikke mindst lidt for godtroende, når vi vælger forsikringsselskab. Det er således ikke nødvendigvis billigst at samle, og således få en stor- og ”attraktiv” samlerabat. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så ER det for godt til at være sandt må læren være.

Mere end 7.000 fik sidste år brug for deres rejseforsikring i sommerferien. Få styr på rejseforsikringen inden sommerferien, og vær opmærksom på udsatte områder, hvor der er risiko for terror eller epidemi, råder Forsikringsoplysningen.

​Hele 7.808 danskere henvendte sig til SOS International for at få hjælp til enten sygdom, uheld eller ulykker i sommerferien 2015.

Når du rejser i EU, Norge, Island, Lichtenstein eller Schweiz skal du huske det blå kort. Har du ikke fået bestilt kortet endnu, så gør det i god tid på www.borger.dk. Med det blå kort er du dækket som borgerne i det land, du rejser i.

Overvej en rejseforsikringSelvom du er dækket af det blå kort på rejser i EU, er det en god ide at supplere med en rejseforsikring. For det blå kort dækker ikke alt.

– Hverken hjemtransport, egenbetaling eller behandling på privathospital er dækket af det blå kort. Og kun en rejseforsikring giver dig mulighed for at ringe til en alarmcentral, hvis uheldet er ude, siger Anja Lintrup Sørensen, konsulent i Forsikringsoplysningen.

Når du rejser udenfor EU, er du ikke dækket af det blå kort. Her er det altid vigtigt at købe en rejseforsikring.

Udsatte områderFlere forsikringsselskaber oplever en øget interesse for at forsikre sig mod fx terror og epidemi på ferien. En rejseforsikring dækker ikke rejser til områder, hvor Udenrigsministeriet eller Statens Seruminstitut allerede fraråder at rejse til.

Hvis der opstår terror eller epidemi efter, at du har købt din rejse eller på rejsen, er der forskel på, hvordan de enkelte rejseforsikringer dækker.

– Mange rejseforsikringer dækker fx udgifter i forbindelse med evakuering, når Udenrigsministeriet eller lokale myndigheder opfordrer til det. Tjek altid med dit eget forsikringsselskab, hvordan du er dækket, inden du tager afsted, siger Anja Lintrup Sørensen.

Der er udbrudt Zika virus flere steder i Syd- og Mellemamerika. Er du gravid, eller prøver du at blive det og har planer om at rejse til et Zikaramt område, er der en øget risiko for dig. Følg situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.

– Vil du ændre eller aflyse din rejse, så tal altid med dit rejseselskab. Spørg også dit forsikringsselskab, hvilke regler der gælder, hvis du vil afbestille eller vælger at rejse, siger Anja Lintrup Sørensen.

​Kilde: Forsikring og Pension

Hunde er skyld i færre forsikringsskader. Til gengæld er de tre gange så dyre.​ Hunden er måske nok menneskets bedste ven, men tydeligvis ikke hele tiden. Nye tal fra Forsikring & Pension viser nemlig, at forsikringsselskaberne sidste år udbetalte ikke mindre end 42 mio. kr. i erstatning for 8.889 hundeskader.

Den gode nyhed er, at det på et punkt er gået tilbage for hundene, nemlig når man måler på antallet af skader. I 1990 var der 25.873 skader – eller rundt regnet tre gange så mange som sidste år.

– Meget tyder på, at hundeejerne er blevet bedre til at passe på, at hundene ikke gør så mange unoder. Det er en god udvikling, men det hører med, at erstatningen pr. skade i dag er tre gange større end i 1990, siger Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen.

Tørre tal viser, at udbetalingen på en standard hundeskade i 1990 var på 1.402 kr. Sidste år var den steget til 4.738 kr. pr. skade.

Hundeejere bryder loven 
Det er lovpligtigt at forsikre sin hund, så der er sikkerhed for erstatning, hvis ens hund gør skader på mennesker, ting eller andre dyr. Men det har tidligere været fremme i medierne, at over 15 pct. af de danske hundeejere ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring og dermed bryder loven.

–  Det er svært at få et sikkert tal for, hvor mange hundeejere der ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring. Men man må bare sige, at hvis ens hund løber ud foran en bil og bliver skyld i en ulykke med personskade, kan det blive en meget dyr skade. Har man som hundeejer ikke en forsikring, kan man ende i økonomisk ruin, siger Anja Lintrup Sørensen.

Dem, skaden er gået ud over, behøver dog ikke fortvivle helt over en hundeejer, der ikke har forsikret sin hund. De kan nemlig gå til forsikringsselskabernes fælles forening FAH og anmelde skaden der. FAH sørger så for at udbetale erstatning, hvis hunden ikke er forsikret eller er ukendt. FAH vil så forsøge at kradse pengene hjem hos hundeejeren.

FAH fik sidste år anmeldt 150 skader og udbetalte lidt over 7 mio. kr. i erstatning til skader efter uforsikrede eller ukendte hunde.

I 2015 var der 533.985 hunde med den lovpligtige ansvarsforsikring i Danmark.

​​Kilde: Forsikring og Pension