Nu kan folkepensionister tjene mere uden modregning

Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, som giver pensionister bedre muligheder for at tjene penge ved siden af deres folkepension og samtidig få en præmie for det.

Lovforslaget udmønter dele af den tidligere regerings ”Aftale om ret til seniorpension for nedslidte” og forhøjer bundfradraget for folkepensionisters indtægt ved personligt arbejde fra 100.008 kr. til 122.004 kr. om året. Samtidig bliver folkepensionister og førtidspensionister i mindre grad modregnet i deres indkomst, hvis deres ægtefælle eller samlevende arbejder.

Derudover kan seniorerne fremover få en skattefri præmie på 42.000 i stedet for 30.000, hvis de arbejder 30 timer om ugen i gennemsnit det første år efter, de når folkepensionsalderen. Og hvis de arbejder 30 timer i gennemsnit i det andet år efter de når folkepensionsalderen, har de nu udsigt til en skattefri præmie på 25.000 kr.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

–        Det er glædeligt, at flere seniorer fortsætter med at arbejde ved siden af pensionen. Det her er første skridt i rækken for at dem, der kan og vil, bliver på arbejdsmarkedet så længe, de har lyst.

–        Næste skridt for at få flere seniorer til at fortsætte med at arbejde bliver Seniortænketankens anbefalinger, som jeg ser frem til at modtage.

–        Den stigende pensionsalder betyder samtidig, at det også vigtigt, at vi finder en løsning for dem, som ikke kan. Dem, der tidligt er trådt ind på arbejdsmarkedet og har haft et hårdt arbejdsliv skal have mulighed for tidlig tilbagetræning, og det er det, regeringen arbejder på og vil fremlægge en model for næste år.

Læs lovforslaget her.

Pas på derude! Påkørsel af råvildt kan ske på et splitsekund

Risikoen for at påkøre råvildt på vejene er størst netop nu. Samtidig er mange danskere ude i sommerhusområderne for at holde efterårsferie eller lukke sommerhuset ned. Det betyder, at ekstra mange bilister færdes på veje, hvor man ikke kører så ofte, og hvor risikoen for at ramme råvildt er særlig stor.

Alene sidste år modtog Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 over 10.000 henvendelser om påkørte hjorte. Heraf fandt en tredjedel sted i oktober, november og december.

Kaskoforsikringen dækker
Hos forsikringsselskabet If er der ligeledes gang i anmeldelserne om påkørsel af vildt. Ifølge kommunikationschef Birgitte Ringbæk gælder det om at have orden på kaskoforsikringen der en del af bilforsikringen, for så er de materielle skader dækket.

– Vores opgørelser viser, at reparationerne efter påkørsel af råvildt i gennemsnit koster 23.314 kroner pr. skade, så det er absolut værd at have kaskoforsikringen på plads. Dertil har mange jo vejhjælp som del af bilforsikringen, og det er der indimellem også brug for efter påkørsler.

Bedste anbefaling til at undgå påkørsler er kort og godt at sænke farten.

– Selvom du registrerer, at en hjort springer ud på vejen, så er der med 70-80 km i timen ikke meget tid til at reagere. Derfor er det bedste råd at sænke farten på strækninger, hvor der advares om risiko for dyr på vejene, og hvor der er træer og buske tæt på vejen.

Birgitte Ringbæk anbefaler ligeledes at holde ekstra god afstand til forankørende på disse strækninger, så der er plads til, at bilisten foran kan bremse op.

De mest udsatte tidspunkter af døgnet for at påkøre råvildt er lige efter solnedgang, hvor dagslyset gradvist forsvinder, og i de tidlige morgentimer.

Råd til at undgå påkørsel af dyr:

  • Sæt farten ned, når du kører i områder, hvor der skiltes med risiko for dyr på vejene – særligt når du kører i skumringen eller i mørke
  • Vær særlig opmærksom påveje med uklippet græs i kanten og hvor, der er træereller buske tæt på vejen
  • Blænd ned for det lange lys, hvis du ser små blink fra genskær i dyreøjne
  • Mange dyr er flokdyr – ser du ét dyr, følges det ofte af flere

Hvis du påkører et dyr, der fortsat er i live, så kontakt Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812. Er dyret dødt, skal du kontakte Falck på tlf. 70 10 20 30. Afmærk gerne ulykkesstedet med en gren, klud eller en plasticpose og beskriv stedet så præcist som muligt.

Skiferien starter i efterårsferien

Det er ikke for sent, men bestemt heller ikke for tidligt at begynde forberedelserne til årets skiferie. For med de ekstraordinære muligheder, de smukke pister byder på følger også ekstra risici. Der er nemlig store kræfter på spil, når man færdes i de høje bjerge, og derfor er det vigtigt at have styr på både fysikken og forsikringen inden afrejse.

Selvom man nu kan få stillet den værste skilyst på Amager Bakkes CopenHill, er en tur igennem et sneklædt bjerglandskab en særlig oplevelse, der er unik for skisæsonen. Og skønt en kommende skiferie helst skal associeres med solrige pister, kolde fadøl på afterski og familiehygge, så kan skiferien også blive synonym med akut brug for hjælp på bjerget, hospitalsophold og endda hjemtransport i ambulancefly. Langt de fleste skirejser forløber heldigvis fredelige og uden skader, men uheldet kan være ude – og når det er, kan konsekvenserne være alt fra en brækket arm til et alvorligt sammenstød eller en lavineulykke.

”Når vi rejser på skiferie og opholder os i højderne med alle de muligheder det giver, så er det store kræfter, der er på spil. Ligeså livsbekræftende og fantastisk det kan være at suse ned at pisterne, ligeså meget skal man også have respekt for både den storslåede natur og de andre skiløbere” udtaler Direktør i Dansk Rejseforsikring, Jakob Bender.

Og her er skiløberens fysiske form slet ikke uvæsentlig. For selvom man kan komme langt med at løbe fornuftigt og med det korrekte udstyr, så er en vigtig forberedelse, som mange først kommer for sent – eller slet ikke – i gang med, den fysiske.

”At have en stærk krop er en rigtig god forholdsregel at tage inden man får skiene på. Det reducerer risikoen for faldeulykker og alvorlige skader, men det tager også tid at opbygge en god fysisk skiform, så det er en god ide at starte skiferieforberedelserne allerede her i efterårsferien” understreger Jakob Bender, der selv har været passioneret skiløber i mere end 40 år.

Selv med en god fysik må man dog som skisportsudøver være opmærksom på, at ulykker kan ske, uddyber Jakob Bender. Derfor er det også vigtigt at have en rejseforsikring, der sikrer, at man både kan komme trygt ned fra pisten og hjem til Danmark, hvis uheldet er ude. Der er nemlig ikke automatisk hjælp at hente til hospitalsophold, lægehjælp m.v., hvis man kommer til skade i udlandet, og i værste fald kan en hjemtransport i ambulancefly koste langt over kr. 100.000.

Skirejser byder på sjove og særegne muligheder, men det kan ikke undgås, at de smukke bjerge i bl.a. Sverige, Norge, Østrig og Frankrig også giver særlige risici for at komme til skade, som man ikke oplever på en sol – eller storbyferie. Og det er man simpelthen bare nødt til at forberede sig på inden afrejse ved at sørge for at have både en god fysisk form og en rejseforsikring med fuld dækning på skirejsen. Så kan man trygt tage afsted på sin ferie, slutter Jakob Bender.

Politiets scannere fanger tusindvis uden gyldig forsikring

Fra slutningen af februar til slutningen af maj i år har patruljebiler med de såkaldte ANPG-scannere registreret 6403 biler uden forsikring, viser aktindsigt, som Samlino.dk har fået udleveret

Siden 2016 har landets politikredse haft scannere til nummerpladegenkendelse installeret i udvalgte patruljevogne, og det har afsløret tusindvis i fusk med bilforsikringen.

Hver måned bliver omkring 2000 danske bilister registreret af politiets mobile nummerpladescannere i at køre rundt uden en ansvarsforsikring, selv om den er lovpligtig.
Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet, som sammenligningstjenesten Samlino.dk har fået udleveret.
Tallene dækker en periode over tre måneder fra slutningen af februar til slutningen af maj, hvor 6.403 bilister blev ‘pinget’ af politiets scannere, fordi de kørte uden ansvarsforsikring.
Tallene dækker udelukkende politiets mobile scannere, der i modsætning til de stationære APNG-scannere giver politiet mulighed for at inddrage nummerpladerne, så snart registreringen er sket.
Rigspolitiet har ikke kunne oplyse, hvor mange af registreringerne, der også førte til inddragelse af nummerpladerne.
– Tallene viser, at der er foruroligende mange, som på den ene eller anden måde ikke har styr på deres bilforsikringer. Det kan blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis man bliver fanget af en af politiets scannere, så min opfordring er, at man naturligvis overholder loven og får styr på sin ansvarsforsikring, inden man sætter sig bag rattet, siger adm. direktør i Samlino.dk, Kristian Pitzner-Jørgensen.
Det er Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, der skal betale for de skader og uheld, bilister uden ansvarsforsikring forårsager, og de vurderer, at det koster dem omkring 45 millioner kroner om året.
Og det er altså penge som bilister, der har den lovpligtige bilforsikring, betaler.
Derfor besluttede et flertal i Folketinget i maj måned, at der fra årsskiftet skal indføres et såkaldt dagsgebyr på 250 kroner til de bilister, der kører rundt uden en lovpligtig ansvarsforsikring.
Dagsgebyret kan pålægges fra det tidspunkt, hvor køretøjet anses for uforsikret. Det vil sige tidligst otte uger efter betalingsfristens udløb – og efter forsikringsselskabet har meddelt, at ansvarsforsikringen udløber, fordi den ikke betales.
I Norge blev et lignende gebyr indført 1. januar, og på få måneder halverede det antallet af biler uden ansvarsforsikring.

Få styr på din forsikring inden du tager på skiferie

Selv de bedste skiløbere kan være uheldige og miste kontrollen eller fejlbedømme et sving.

Hvert år er der omkring 1500 nordiske skiturister, der kommer til skade på pisterne og må behandles akut, viser tal fra SOS International.

Derfor er det en god idé at tjekke, om rejseforsikringen dækker skiskader, inden man kaster sig ud i det hvide element.

”Det blå sygesikringskort er sjældent til megen hjælp i skiområderne, fordi det som regel er private klinikker, der opererer dér. Så det er vigtigt at være dækket af sin rejseforsikring, hvis uheldet skulle være ude,” påpeger skadedirektør i Alm. Brand, Brian Wahl Olsen.

Dyre og overflødige operationer

I gennemsnit koster en skiskade tæt på 18.000 kroner. Havner man på et privathospital og skal opereres akut, kan det dog sagtens blive både meget dyrere og unødigt kompliceret.

”Vi ser desværre, at uheldige danske skiturister, som ikke har vores lægeteam med på råd, kan opleve at blive opereret akut i for eksempel knæ og kraveben, hvor et dansk hospital ville have set tiden an. Sådanne operationer kan være unødvendige og endda udgøre en risiko i sig selv,” siger divisionsleder i SOS International, Karin Tranberg.

Når man som skiturist alligevel kan risikere at komme under kniven, er forklaringen typisk, at det er en god forretning for det enkelte hospital.

”Der er gode penge i det, og som turist er det svært at vide, hvornår man skal sige nej til en operation, hvis man selv skal tage stilling”, siger Karin Tranberg.

En dyr tur hjem

Det er ikke kun selve behandlingen af skiskaden, der koster. Skal man hjem med fly med benet i gips, kan regningen hurtigt løbe op, hvis man ikke er dækket af sin rejseforsikring.

”Har man brug for at have et ekstra sæde foran sig i flyet, hvor gipsbenet kan være, og skal man også have en hjælper med, løber det hurtigt op i mange tusinde kroner, hvis ikke man har en forsikring, der betaler udgiften. Det er en ærgerlig regning selv at stå med,” siger skadedirektør i Alm. Brand, Brian Wahl Olsen.

Han anbefaler, at man gennemgår sin rejseforsikring inden skiferien starter og sikrer sig, at den dækker både skiskader og hjemrejse. Samtidig kan man med fordel dække sig for tabte feriedage, hvis uheldet skulle ske.

Værd at vide før skiferien:

Tjek at din rejseforsikring dækker skirejser. Nogle forsikringsselskaber har det som tillæg til standardforsikringen
Kommer du til skade, så kontakt SOS Alarmcentralen på det nummer, dit forsikringsselskab har udleveret til dig. Centralen er bemandet med dansktalende, lægefagligt personale, som kan hjælpe dig til den rette behandling
Rejs ikke uden en ansvarsforsikring. Den dækker dig, hvis du er skyld i et uheld
Det blå EU-sygesikringskort dækker ofte kun behandlinger på offentlige sygehuse i EU-lande. Og du er kun sikret samme behandling som borgerne i det land, du opholder dig i
Hvis du selv kører på skiferie i egen bil, så skal du også tjekke om din bilforsikring har den rette dækning og huske dit røde/grønne kort

Gratis forsikring resten af 2017

Det nye digitale forsikringskoncept, Yndlings, bliver nu gratis i en kampagneperiode, der løber resten af 2017.

Yndlings er født på nettet og er ifølge Alm. Brand fremtidens forsikring, hvor kunderne kun betaler for det, de har brug for at forsikre.

”Vi bruger Netflix-modellen, hvor man får mulighed for at prøve produktet uden beregning, inden man beslutter sig for, om man vil købe,” siger privatdirektør i Alm. Brand, Pia Holm Steffensen.

Nej tak til klassiske forsikringer
Yndlings blev lanceret i september og henvender sig især til unge, der ikke har behov for en klassisk indboforsikring, fordi de ikke ejer så mange ting.

Potentialet er stort – op mod fire ud af ti unge i aldersgruppen 18-25 år har nemlig ingen forsikring i dag og står dermed selv med regningen, hvis uheldet rammer.

”Det er en gruppe, vi i branchen har haft svært ved at nå med de eksisterende tilbud. Derfor tænker vi nyt. Men det er derfor også en målgruppe, vi ikke har så meget viden om. Ved at gøre forsikringen gratis i en periode, håber vi at blive klogere på, hvilke forsikringsbehov de unge har og hvilke skader, de får. På den måde kan vi også tilpasse Yndlings, så det rammer plet hos endnu flere, siger Pia Holm Steffensen.

Forløber for flere digitale løsninger
Yndlings er uden binding, og man kan løbende skifte de ting ud, man vælger at forsikre.

Kunderne får desuden i høj grad indflydelse på, hvilke ting Yndlings skal rumme i fremtiden, og om det digitale forsikringskoncept skal udvides til også at dække for eksempel rejser og events.

”Det er en forløber for et mere digitalt forsikringsmarked, hvor det bliver muligt at sammensætte sin helt personlige forsikringsløsning og kun betale for dét, man selv vælger at få dækket. Og så er det også vigtigt, at den er nem at købe,” siger Pia Holm Steffensen.

Yndlings kan købes via Yndlings.dk, og tilbuddet om gratis basisforsikring året ud gælder indtil den 30. november.

SÅ ER DET BEVIST: EN STÆRK CYKELLÅS SKRÆMMER CYKELTYVEN

Der er fire gange så stor sandsynlighed for, at cyklen er væk, hvis ikke du bruger en stærk kædelås. Det viser et nyt landsdækkende eksperiment fra Alm. Brand, hvor ca. 1.400 cyklister i hele landet har testet låsen i et år i kampen mod cykeltyven.
Solen skinner. Der er forår i luften. Cyklen ud. Bilen ind. Tid til luft i lungerne og ilt til hjernen.
Men foråret er også højtid for cykeltyve. I dag stjæles en cykel ca. hvert 7. minut i Danmark, og hver fjerde dansker har de sidste fem år oplevet at få stjålet sin cykel mindst én gang.For forsikringsbranchen betyder det erstatninger af cykler på et trecifret millionbeløb hvert år. Så hvordan kan det begrænses? Og kan vi selv gøre noget for at skræmme cykeltyven?
Alm. Brand har i et år og i samarbejde med 1.383 cyklister fra 11 af landets største byer lavet et cykellåseksperiment. Her skulle det testes om en stærk kædelås sammen med cyklens egen lås kunne reducere de mange cykeltyverier. Resultatet er overvældende.
Af de 1.383 startende deltagere i eksperimentet fik kun 16 stjålet deres cykel i løbet af et år, svarende til 1,4 pct. Til sammenligning fik kontrolgruppen med 2.531 cyklister, der ikke brugte en ekstra kædelås stjålet 136 cykler, svarende til 5,4 pct. – altså fire gange flere.
For begge grupper var især racercykler, mountainbikes og ladcykler de mest udsatte.
Lad låsen hænge, hvor du parkerer”Vi er både glade og overraskede over den markante forskel, kædelåsen har gjort. Den har sparet mange for at få stjålet deres cykel og de frustrationer, der følger med. Ingen har før testet om kombinationen af cyklens egen lås med en stærk kædelås virker over for cykeltyven. Men resultatet taler for sig selv. Jeg kan kun opfordre til at låse cyklen fast til noget, både når den står derhjemme eller ved en station og lignende. Er kæden for tung at transportere, så hav låsen hængende der, hvor du normalt parkerer din cykel,” siger skadedirektør i Alm. Brand, Brian Wahl Olsen.
Han savner generelt flere offentlige initiativer og bedre cykelforhold f.eks. ved tog- og metro-stationer i og omkring storbyerne.
”Vi kan ikke undgå cykeltyveri. Men vi ser her, at vi med få midler kan gøre en forskel. Jeg mener, at der fra offentlig side bør tænkes flere og bedre initiativer ind, der gør det nemmere at være cyklist i Danmark og samtidig gør det svært at være cykeltyv,” siger Brian Wahl Olsen.
I sidste måned donerede han og Alm. Brand helt nye cykelstativer til Hareskov Station i Furesø Kommune. Her har stativerne indbygget wire. Donationen kom fra de 28.500 danskere, der ikke fik plads i eksperimentet, men som hver fik 10 kr., som de kunne donere til et nyt cykelprojekt.
Eksperimentet og konklusioner:Ca. 30.000 danskere ønskede i starten af 2015, at deltage i eksperimentet ”Stop cykeltyven”.
1.383 cyklister blev udvalgt repræsentativt på køn, alder og geografi og ud fra, at de brugte cyklen minimum 3-6 gange om ugen. Testdeltagerne blev rekrutteret fra 11 by-områder fordelt således: København (29%), Århus (11%), Odense (10%), Aalborg (7%), Esbjerg (6%), Viborg (6%), Roskilde (5%), Lyngby (8%), Hillerød (6%), Køge (5%) og Kolding (8%).
Testdeltagerne er både kunder og ikke-kunder i Alm. Brand. Hver fik de udleveret en forsikringsgodkendt kædelås, der vurderes blandt de bedste i markedet (level 9). Hver forpligtede de sig til at bruge den i et år samt svare på fire spørgeskemaer undervejs. Bl.a. om de havde fået stjålet deres cykel. Samtidig blev de mindet om at bruge låsen.
Hovedkonklusioner

  • Det er særligt racercykler og mountainbikes, der bliver stjålet. Når der tages forbehold for fordelingen af den nuværende type af cykler, udgør ladcykler samt racercykler den største andel af stjålne cykler. Der stjæles dog samlet set flest citybikes og ”mormor”-cykler.
  • Der er dobbelt så mange mænd end kvinder, der har en cykel, som har kostet over 7000 kr.
  • De mange cykeltyverier gør, at over 60 pct. har en cykel, der er yngre end 4 år.
  • Mere end hver fjerde i kontrolgruppen parkerer dagligt deres cykel ved en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads. Heraf er der signifikant flere i Roskilde området, der parkerer ved en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads.
  • Næsten 6 ud af 10 parkerer deres cykel i et aflåst lokale/område ved deres hjem. Heriblandt er der flere mænd end kvinder, som har deres cykel i et aflåst lokale ved deres hjem.
  • Hillerød området adskiller sig signifikant fra de øvrige 10 områder i forhold til, hvor mange der har fået stjålet deres cykel inden for de seneste 12 måneder, idet mere end hver fjerde i Hillerød området har fået stjålet deres cykel.
  • Der er ikke en klar til tendens til, at det typisk er dyre cykler, der bliver stjålet, men til gengæld en tendens til, at det er de nyere cykler, der bliver stjålet.
  • Af dem der har fået stjålet deres cykel inden for det seneste år, har 8 ud af 10 fået stjålet deres cykel fra sit hjem eller tog-, bus eller metrostation.
  • For de cykler der er stjålet fra en tog-, bus eller metrostation er næsten halvdelen blevet stjålet fra et aflåst lokale/område.
  • 90 pct. havde låst sin cykel, da den blev stjålet. Af dem der brugte en kædelås eller lignende, er det næsten ligeligt fordelt i forhold til om cyklen blot var låst med kædelås eller om cyklen var låst sammen med et cykelstativ eller lignende.

Kilde: Alm. Brand

HØJE RABATTER PÅ FORSIKRINGER – KAN DET PASSE, ELLER ER DET FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT?

En nylig undersøgelse fra Forbrugerrådets Tænk Penge viser, at de selskaber som opererer med samlerabatter, oftest er de dyreste, på trods af at de skilter med høje rabatter. Og samtidig viser det, overraskende for de mange, men ikke for de som har sat sig lidt ind i det, at mindst et par forsikringsselskaber som ikke har samlerabat som et salgsparameter, performer bedst i den samlede bedømmelse. I dette tilfælde på fire skadesforsikringer. Så, ja – hvis det lyder for godt til at være sandt, så ER det for godt til at være sandt.

Det er blevet et modefænomen at tilbyde samlerabatter, og forsikringsbranchen synes at være den førende på området, men også banker, teleselskaber og realkreditinstitutter følger godt med på området. ”Saml dine forsikringer hos os, så får du xx % i samlerabat”. Lyder det bekendt? Ja, det er ofte brugt. Faktum er dog, at det oftest ikke kan betale sig. Derimod, og vi er jo i disse ”google-tider”, så heldigt stillet som forbrugere, at der er masser af muligheder for at undersøge priserne på forsikringer på markedet. Så når vi som almindelige forbruger med en standardportefølje af forsikringer, bilforsikringer, skadesforsikring, indboforsikring, husforsikring, skal lave den årlige revidering af vores forsikringer, så kan det vise at være en givtig investering i tid, at man lige bruger et par timer på at ”google” sine forsikringer.

Forbrugerrådets test viser, at når man kigger på det samlede billede, med både pris, dækning, kundestilfredshed – og ikke mindst mængden af sager i Ankenævnet for Forsikring, så kan det faktisk bedst svare sig at man benytter sig af to selskaber, nemlig Alka og Lærerstandens Brandforsikring, hvis man samler alle sine forsikringer samme sted. Og netop de to selskaber benytter ikke samlerabatter. Man bør gå ind og vurdere dækningen på forsikringen, i forhold til prisen, så skal man yderligere optimere sine forsikringsforhold, pris versus dækning, så er det sjældent at samme selskab har de bedste betingelser på alle forsikringerne. Så, læren er; ”Google it”! Der kan være op til 5.000 kroner at spare, fra den dyreste til den billigste forsikring – om året.

Direktør i V-R Gruppen Forsikringsmæglere, Steen Søndergaard, mener at ”samlerabat er en floskel”, netop fordi det oftest i deres rådgivning viser sig, at den bedste samlede dækning på skadesforsikringerne, kommer ved at indhente priser på hver forsikring for sig, og således blande sine forsikringer. Spørgsmålet er så, hvorfor vi som forbrugere ikke gør mere ud af det, og er er konklusionen vel, at vi både lade os blænde af ordet ”samlerabat”, og samtidig måske er lidt dovne – og ikke mindst lidt for godtroende, når vi vælger forsikringsselskab. Det er således ikke nødvendigvis billigst at samle, og således få en stor- og ”attraktiv” samlerabat. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så ER det for godt til at være sandt må læren være.

Sommerferien kan blive dyr uden en rejseforsikring

Mere end 7.000 fik sidste år brug for deres rejseforsikring i sommerferien. Få styr på rejseforsikringen inden sommerferien, og vær opmærksom på udsatte områder, hvor der er risiko for terror eller epidemi, råder Forsikringsoplysningen.

​Hele 7.808 danskere henvendte sig til SOS International for at få hjælp til enten sygdom, uheld eller ulykker i sommerferien 2015.

Når du rejser i EU, Norge, Island, Lichtenstein eller Schweiz skal du huske det blå kort. Har du ikke fået bestilt kortet endnu, så gør det i god tid på www.borger.dk. Med det blå kort er du dækket som borgerne i det land, du rejser i.

Overvej en rejseforsikringSelvom du er dækket af det blå kort på rejser i EU, er det en god ide at supplere med en rejseforsikring. For det blå kort dækker ikke alt.

– Hverken hjemtransport, egenbetaling eller behandling på privathospital er dækket af det blå kort. Og kun en rejseforsikring giver dig mulighed for at ringe til en alarmcentral, hvis uheldet er ude, siger Anja Lintrup Sørensen, konsulent i Forsikringsoplysningen.

Når du rejser udenfor EU, er du ikke dækket af det blå kort. Her er det altid vigtigt at købe en rejseforsikring.

Udsatte områderFlere forsikringsselskaber oplever en øget interesse for at forsikre sig mod fx terror og epidemi på ferien. En rejseforsikring dækker ikke rejser til områder, hvor Udenrigsministeriet eller Statens Seruminstitut allerede fraråder at rejse til.

Hvis der opstår terror eller epidemi efter, at du har købt din rejse eller på rejsen, er der forskel på, hvordan de enkelte rejseforsikringer dækker.

– Mange rejseforsikringer dækker fx udgifter i forbindelse med evakuering, når Udenrigsministeriet eller lokale myndigheder opfordrer til det. Tjek altid med dit eget forsikringsselskab, hvordan du er dækket, inden du tager afsted, siger Anja Lintrup Sørensen.

Der er udbrudt Zika virus flere steder i Syd- og Mellemamerika. Er du gravid, eller prøver du at blive det og har planer om at rejse til et Zikaramt område, er der en øget risiko for dig. Følg situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.

– Vil du ændre eller aflyse din rejse, så tal altid med dit rejseselskab. Spørg også dit forsikringsselskab, hvilke regler der gælder, hvis du vil afbestille eller vælger at rejse, siger Anja Lintrup Sørensen.

​Kilde: Forsikring og Pension

Mindre bid i hundene

Hunde er skyld i færre forsikringsskader. Til gengæld er de tre gange så dyre.​ Hunden er måske nok menneskets bedste ven, men tydeligvis ikke hele tiden. Nye tal fra Forsikring & Pension viser nemlig, at forsikringsselskaberne sidste år udbetalte ikke mindre end 42 mio. kr. i erstatning for 8.889 hundeskader.

Den gode nyhed er, at det på et punkt er gået tilbage for hundene, nemlig når man måler på antallet af skader. I 1990 var der 25.873 skader – eller rundt regnet tre gange så mange som sidste år.

– Meget tyder på, at hundeejerne er blevet bedre til at passe på, at hundene ikke gør så mange unoder. Det er en god udvikling, men det hører med, at erstatningen pr. skade i dag er tre gange større end i 1990, siger Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen.

Tørre tal viser, at udbetalingen på en standard hundeskade i 1990 var på 1.402 kr. Sidste år var den steget til 4.738 kr. pr. skade.

Hundeejere bryder loven 
Det er lovpligtigt at forsikre sin hund, så der er sikkerhed for erstatning, hvis ens hund gør skader på mennesker, ting eller andre dyr. Men det har tidligere været fremme i medierne, at over 15 pct. af de danske hundeejere ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring og dermed bryder loven.

–  Det er svært at få et sikkert tal for, hvor mange hundeejere der ikke har den lovpligtige ansvarsforsikring. Men man må bare sige, at hvis ens hund løber ud foran en bil og bliver skyld i en ulykke med personskade, kan det blive en meget dyr skade. Har man som hundeejer ikke en forsikring, kan man ende i økonomisk ruin, siger Anja Lintrup Sørensen.

Dem, skaden er gået ud over, behøver dog ikke fortvivle helt over en hundeejer, der ikke har forsikret sin hund. De kan nemlig gå til forsikringsselskabernes fælles forening FAH og anmelde skaden der. FAH sørger så for at udbetale erstatning, hvis hunden ikke er forsikret eller er ukendt. FAH vil så forsøge at kradse pengene hjem hos hundeejeren.

FAH fik sidste år anmeldt 150 skader og udbetalte lidt over 7 mio. kr. i erstatning til skader efter uforsikrede eller ukendte hunde.

I 2015 var der 533.985 hunde med den lovpligtige ansvarsforsikring i Danmark.

​​Kilde: Forsikring og Pension